Så er jeg tilbage fra min farmor. Det var da en okay hyggelig tur.... De to første dage var mine foældre der, men så tog de hjem og så var det bare mig og min storesøs. Og min farmor og hendes mand self. Det var underligt. der var slet ikke den samme trykkede stemning mellem mig og min søster som der plejer at være når vi bliver efterladt der... Vi skændtes overhovedet ikke så meget som vi plejer... Tværtimod grinte vi....MEGET! Tror aldrig i mit liv jeg har grint så meget med min søster. Vi havde det vildt hyggeligt! Og hun lærte også mig og min farmor et kortspil der hedder røvhul... som hun påstod "alle" Spillede på Roskilde.... Men i hvert fald var det sjovt, og vi spillede det utallige gange. Og så fandt jeg ud af at jeg griner i søvne... WTF!? Pinligt... Jeg har næsten altid en sang på hjernen. Der er stort set altid en sang der kører omme i baghovedet på mig. Men det her er virkelig bizart.... Der er denne her sang (paramore-when it rains) som jeg simpelthen har haft på hjernen lige siden i fredags. og tro det eller ej. den er her stadig. Det er på en mærkelig måde vildt ubehageligt. Jeg plejer at blive virkelig irriteret når en sang bliver ved med at køre om og om igen i mit hoved, og jeg bliver ved med at komme til at gå og synge den uden jeg lægger mærke til det. sådan har det været med den her sang lige siden i fredags. jeg ved ikke hvad det er der er så specielt ved den, udover den self. er god. men jeg bliver bare ved og ved med at gå og synge den. jeg har prøvet at høre en masse andet musik på min ipod, for ligsom' at få en anden sang på hjernen? Men det hjalp ikke for lige så snart jeg slukkede for ipod'en kørte sangen igen i mit hoved... Håber snart det går over. For sådan noget kan virkelig ødelægge en god sang...
Xo K.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar